Anmeldereksemplar fra LOVEBOOKS – Lindhardt og Ringhof ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (6/6) “Det ender med os” af Colleen Hoover, udgivet 30. maj 2017, 409 sider.
Lily vender hjem til Boston direkte fra sin fars begravelse. Da hun deler lejlighed med en anden ung kvinde, søger Lily tilflugt og ro på taget af en bygning i nabolaget. For lige at få helt styr på tankerne. Præcis dér dukker den smukke neurokirurg Ryle op. I nøjagtigt samme ærinde som hende.
Det bliver et møde, hvor de begge benytter lejligheden til at fortælle nøgne sandheder til hinanden, inden de skilles. Et halvt års tid senere er Lily ved at starte sin egen blomsterforretning op – og ad uransaglige veje støder hun og Ryle igen på hinanden.
Lily´s opvækst var ikke just en skovtur – og det eneste hun husker tilbage på med virkelig glæde, er hendes kæreste fra 15-16 års alderen – Atlas. Og selv dét endte dramatisk for en del år siden.
Men nu tilsmiler lykken endelig Lily – for Ryle er den helt perfekte mand. Tilsyneladende.
Jeg fik for nogle uger siden tilbudt “Det ender med os” af Colleen Hoover som anmeldereksemplar. Og selvom jeg sjældent læser bøger med kærlighed som grundtema, takkede jeg ja. Det skader aldrig at læse noget andet end det mest oplagte.
Bogen ankom – MEGET lyserød og lugtede lidt af kliché. Måske fortrød jeg mit “ja tak” en smule lige dér…
I går morges var det så tid til at læse “Det ender med os”:
Hele dagen så jeg mig stort set ude af – såvel stand som lyst – til at lægge historien fra mig. Ikke før jeg i aftes afsluttede de mere end 400 siders læsning.
Hvor jeg uden tvivl havde forhold imod den læseoplevelse som ventede mig – må jeg blankt erkende, at bogen totalt tog fusen på mig.
Colleen Hoover kaster læseren rundt i alle slags følelser og frustrationer – og jeg fandt mig selv både grinende og grebet af spontane udbrud som “jamen for helvede altså” og “ej hold nu kæft” flere gange, når historien tog nye drejninger. Og uden at røbe handlingen overhovedet, erkender jeg blankt mine tårer på de sidste sider.
“Det ender med os” er ikke pladderromantik. IKKE på noget niveau. Tværtimod griber den fat om dybt relevante livsdilemmaer og tabubelagte emner i erkendelsen af, at tilværelsen ikke kun er sort og hvid.
Der er ganske enkelt situationer, som man ikke kan dømme andre på, med mindre man rent faktisk har været i samme sko.
Og ja – livet må leves forlæns, men forståes baglæns.
#jegloveraldrigigenatdømmeenbogpåforhånd