Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof – “Pitbull” af Anne Mette Hancock, 341 sider. Udgives 2. januar 2020 ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ (6/6)
Fra bagsideteksten: Journalist Heloise Kaldan er ved at lave en reportage om døende danskere, da Jan Fischhof – en ældre, kræftsyg sønderjyde – betror hende, at han i sin ungdom var indblandet i en alvorlig forbrydelse. Heloise undersøger sagen, og da hun opdager, at den har forbindelse til en række unge kvinder, der forsvandt i slutningen af 90 ́erne, får hun brug for hjælp fra sin ven, den bramfri efterforsker Erik Schäfer fra Københavns Politi. I et kapløb med tiden skal hun nå til Sønderjylland og afdække de gamle sager, inden Jan Fischhof udånder. Hvad blev der af de forsvundne piger? Hvem var manden, de lokale kalder Pitbull? Og havde Fischhof noget med hans død at gøre?
Alt godt kommer til den som venter, siges det – og hold da helt op. Med “Pitbull” får vi således et både fantastisk og utroligt velskrevet tredje bind i serien om Heloise Kaldan og Erik Schäfer.
Fra de allerførste sider flyder ordene fra Anne Mette Hancocks kyndige hænder, som på ingen måde ryster. Hun ved nemlig præcist, hvor hun vil føre sine læsere hen; på følelserne, i plottet, på eller imellem linjerne – ja sågar i geografien.
Dermed bringer historien os denne gang – lidt usædvanligt, til Sønderjylland, hvor forfatteren selv er født og opvokset – og hurra!!! for det det klæder handlingen virkelig godt.
På forbilledlig vis mestrer den så at sige “indfødte” Anne Mette Hancock at holde egen sønderjysk baggrund i tilpas udstrakt arm til – helt og aldeles troværdigt, at kunne skildre den københavnske Heloises ankomst og ageren i en – for hende, ganske ukendt landsdel. Den evne, i kombination med netop forfatterens ophav gør, at “Pitbull” fremstår som en helt usædvanligt velfunderet udgivelse.
Anne Mette Hancock skriver – nøjagtigt som i de første bøger, “Mercedes- snittet” inklusive, i flere lag – ikke mindst når det gælder hendes karakterer og deres personligheder. Der er fortsat emner til eftertænksomhed og refleksion. Handler vi for eksempel altid uselvisk, når det ser sådan ud – eller plejer vi egen bagage, egne svigt og traumer? Og hvad med “the one that got away”?
Min begejstring var ganske stor, da jeg i sin tid læste “Ligblomsten” som første bind i serien, ja jeg angav vist også, at den “emmede af manglen på debutant”. Læseoplevelsen af “Pitbull” har efterladt mig med nøjagtig samme begejstring samt følelsen af at være beriget på flere niveauer og på alle sindsstemninger.
“Pitbull” hænger virkelig godt sammen og man higer som læser ikke efter slutningen, idet man undervejs og i Kaldans univers, er så utroligt godt underholdt. Til gengæld higer man efter bind 4. straks efter endt læsning, for plottet er ypperligt velgennemtænkt, i en klasse for sig og mildest talt overrumplende.
Dermed ligger tanken om, at Anne Mette Hancock pr. 2. januar har givet baghjul til de kommende 2020 krimiudgivelser, ikke fjern. For pokkers dygtig, det er hun altså.
Helhjertet Hancock – Prægtig Pitbull ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐