Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (5/6) “Djævelens værk”, Lotte Petri, 288 sider, udgivet 2017.
“Djævelens værk” er nyeste krimi fra Lotte Petri og hendes første om retsantropolog og knogleekspert Josefine Jespersen.
I forbindelse med metrobyggeriet i København, er det nødvendigt at flytte omkring 1000 skeletter fra Assistens Kirkegård for at få den fornødne plads. Trods protester har Metroselskabet fået rettens ord for, at de har lov til at sætte det kontroversielle arbejde i gang.
Således er teamet omkring gravrydningerne – med Josefine Jespersen i spidsen i fuld gang med opgaven. Arkæolog og Josefines kollega, Rita Magnussen bliver en aften dræbt på markaber vis på kirkegården – med et kors ridset i kraniet. Kort tid efter myrdes endnu en kvinde efter samme modus.
Måske havde kritikerne ret; Måske skal man aldrig forstyrre de dødes gravfred?
Med “Djævelens værk” har forfatteren begået endnu en velresearchet krimi. Kendetegnende for Lotte Petri er nemlig, at hun går all in i sin research og dermed får troværdigheden på sin side. Det var ikke mindst tilfældet ved hendes forrige bog “Hvidt snit” fra 2015.
Langt fra alle vil kunne slippe afsted med at skrive en krimi som kommer omkring noget så ekstremt som eksorcisme – og slet ikke, hvis den som her foregår i lille Danmark.
Ikke desto mindre lykkes det Lotte Petri i denne ret kompakte krimi, som jeg tænker perfekt til rejsetasken, hvis du skal på ferie til sommer.
Muligvis står denne krimi ikke lige så skarpt, som eksempelvis Lotte Petris forrige bog, men dette kan skyldes, at store temaer nærmest står i kø i “Djævelens værk”;
- Det gode og det onde
- Kristen tro og katolicisme
- Psykisk sygdom og besættelse
- Hævn og mord
Enhver læser vil tænke og tolke ud fra eget ståsted – men det ændrer ikke ved, at jeg var rigtig godt underholdt og nærmest slugte bogen i et tempo, som fik eventuelle knaster til at forsvinde som dug for solen.
“Djævelens værk” tager nemlig læseren vidt omkring på de blot 288 sider, som flyver forbi hurtigere end du kan stave til krucifiks.
Derudover siger det en del om forfatterens skriveevne, at man under læsningen – og som erklæret ateist – overhovedet overvejer, om man ikke fremadrettet skulle iføre sig sit Dagmarkors fra egen dåb. Bare for en sikkerheds skyld.
Kompakt og djævelsk krimi