Kastanjemanden

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag – “Kastanjemanden” af Søren Sveistrup, udgivet d. 6. juni 2018, 528 sider. ⭐⭐⭐⭐⭐⭐ (6/6)

“Kastanjemanden” er Søren Sveistrups første udgivelse. Hidtil har han været manuskriptforfatter på eksempelvis DRs populære serie “Forbrydelsen” og andre succesfulde projekter.

Alligevel er han citeret for, at hans mod først nu har rakt så vidt, at han turde give sig i kast med soloprojektet at skrive og udgive en krimi.

BAGSIDETEKST: I en forstad gør politiet et uhyggeligt fund. En yngre kvinde er blevet dræbt og efterladt på en legeplads. Hendes ene hånd er skåret af. Over hende hænger en lille kastanjemand.

Den unge efterforsker Naia Thulin sættes på sagen. Som makker får hun den udbrændte efterforsker Mark Hess, der netop er blevet smidt hjem fra Europols hovedkvarter i Haag. Snart opdager de, at kastanjemanden bærer på et mystisk spor fra en pige, der formodes dræbt: socialminister Rosa Hartungs datter, der forsvandt et år tidligere. En mand har tilstået drabet på pigen, og sagen er for længst opklaret.

Kort efter findes endnu en kvinde myrdet. Sammen med endnu en kastanjemand og endnu et spor fra pigen. Thulin og Hess fornemmer en sammenhæng mellem sagen om ministerens datter, de myrdede kvinder og den morder, der spreder angst over hele landet. Men hvilken? Thulin og Hess kæmper mod uret, for de frygter, at morderen er på en mission, der endnu ikke er afsluttet.

Forleden tog jeg “Kastanjemanden” med i seng. Trods det, at jeg igennem årene har læst en del krimier og ikke anser mig selv for sart i den henseende, så overrumplede de første 5 siders intro mig i en grad, som afholdt mig fra at læse yderligere den aften. I stedet brugte jeg – inden søvnen ramte mig , hvert et minut og hver en fiber i min krop på at tænke på alt muligt andet, end de få sider jeg netop havde læst.

Næste morgen åbnede jeg bogen på ny….

De 528 sider flyver afsted – og en sitrende grundfølelse af intensitet, rædsel og spænding, rammer læseren ganske fra start – iblandet en vis portion begejstring over, at der et langt stykke hen ad vejen, stadig er mange sider tilbage at læse.

“Kastanjemanden” er en ypperlig, omfangsrig og enormt nervepirrende krimi – så gennemgribende veludført, at jeg sidder tilbage med oplevelsen af, at dette er den bedste krimi jeg har læst i mange år.

Søren Sveistrup har læseren i sin hule hånd – ja, man fornemmer næsten, at han smiler skælmsk i baggrunden, imens han lader kastanjemænd dingle over hovedet på dig. Trods sommertemperaturer, løber det koldt ned af ryggen og der er noget totalt overlegent over det mesterværk han her har begået.

“Kastanjemanden” arbejder i flere lag og på flere niveauer. På forbilledlig vis tager forfatteren os ad veje og forgreninger, som alle er relevante. Den endelige forløsning, som har sit udgangspunkt i bogens intro, kommer langt senere – men det er præcis sådan det skal være her.

Er man i forvejen fan af krimiformatet, kan det forekomme næsten ubegribeligt, hvad Søren Sveistrup mestrer i “Kastanjemanden” og endda over et stræk på 528 sider og helt uden at slippe grebet.

Sveistrup sætter nye standarder for krimigenren med den overvældende totaloplevelse for alle sanser, som “Kastanjemanden” uden tvivl er.

Tillykke til alle, som endnu har til gode at læse bogen.

Mageløs Mesterlig Magtdemonstration