Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (6/6) “Atten grader minus”, Stefan Ahnhem, 464 sider, udgivet 30. marts 2017.

“Atten grader minus” er Stefan Ahnhems 3. bog i serien om Fabian Risk, der nu lever en lidt følelsesmæssig vakuumtilværelse med familien, som også stadig er præget af tidligere traumatiske oplevelser. Ikke mindst sønnen Theodor.

Risk involveres i en sag om en svensk it-rigmand, som efter en intens biljagt ender på bunden af Helsingborg havn. Da offeret og bilen bjærges, bliver det imidlertid klart, at manden allerede har været død i 2 måneder. Nedfrosset.

Alligevel påstår flere, at de har talt med den samme mand få dage forinden!

Dermed lyder startskuddet til efterforskningen af en kompleks og særdeles omfattende sag.

Sideløbende i det danske politi – vikles Dunja Hougaard ind i en sag om et voldeligt overfald på en hjemløs med dødelig udgang. Nok så frustreret over sin påtvungne status som ordensbetjent, finder Dunja – ikke overraskende, egne veje til at deltage i efterforskningen. Også selvom, nok det dummeste svin i universet, fortsat puster hende i nakken.

Måske skal trådene samles i Sverige?

“Atten grader minus” er absolut ingen “hygge-krimi” og der er intet læse-let over den bog.

Tværtimod stiller den krav og udviser tillid til, at læseren kan holde tungen lige i munden og bevare overblikket, når historien tager fat.

Og tro mig – dét gør den.

I mit eksemplar af “Atten grader minus” har Stefan Ahnhem skrevet:

“Må denne bog skænke dig nogle søvnløse nætter”

og i 2 døgn forsvandt jeg nærmest fra jordens overflade og sank helt ind i Ahnhems univers, (uden for rækkevidde, hvis man spørger min mand) for bogen slipper kun modvilligt sit tag i læseren.

Det vides ikke præcist, hvor mange af de 108 kapitler der efterlader læseren i åndeløs spænding eller på en direkte cliffhanger – men “Atten grader minus” rev undertegnede så meget med, at jeg helt uvant hørte mig selv komme med udbrud og kommentarer under læsningen – fordi handlingen er gribende og ganske enkelt så vanvittigt spændende.

“Atten grader minus” er en omfangs- og ordrig krimi, som kan virke overvældende, men den er ikke desto mindre helt tro mod Ahnhems univers, hvor man sagtens kan blive skræmt fra vid og sans.

Da jeg første gang overværede et interview med Stefan Ahnhem, gjorde det indtryk på mig, hvor yderst karismatisk han er. På dette års Krimimesse havde jeg så fornøjelsen af at deltage i et blogger-arrangement med Stefan, hans hustru Mi samt Lindhardt og Ringhof. Igen var ordet karismatisk det altoverskyggende.

Søger man på nettet efter andre ord for “karismatisk” – er de 2 første synonymer, som dukker op – pudsigt nok de ord der beskriver “Atten grader minus” helt præcist:

Fascinerende og Fængslende – en krimi som det tager noget tid at ryste af sig igen.