Støj og fortielser

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (5/6)

STØJ OG FORTIELSER, Hans Pilgaard / Rikke Hyldgaard, 352 sider, udgivet oktober 2016

“Støj og fortielser” trak op mod udgivelsen i oktober en del overskrifter i den mere kulørte del af pressen. Overskrifter som mest omhandlede det faktum, at Hans er adoptivbarn og homoseksuel;

Måske kan det på afstand have fået potentielle læsere til at antage opfattelsen, at der her er tale om en ynkelig ugeblads-like bogudgivelse til julehandlen.

Intet kunne være fjernere fra sandheden.

Personligt ville jeg gerne læse bogen – omend jeg mærkede et lille indre forbehold – uden nødvendigvis at kunne komme det nærmere. Og så alligevel ved jeg godt, hvad det bunder i;

jeg husker tydeligt Hans Pilgaards medvirken i “Stjernerne på slottet” tilbage i 2010. Muligvis var det “godt tv”, men det var ikke videre behageligt at se Hans Pilgaard blottet og udstillet i den bedste sendetid. Drama, offerrolle og usikkerhed – skamklippet til lejligheden?

Nuvel – i “Støj og fortielser” er der også masser af usikkerhed og drama. Den altafgørende forskel består i, at Hans Pilgaard her sætter sin egen dagsorden på et troværdigt fundament at ærlighed og manglende filter. Han går planken ud i tillid til og i samarbejde med Rikke Hyldgaard, som han deler udgivelsen med.

I første del af bogen anes en svag sitren – en nervøsitet – indtil Hans selv har tillid til, at vi fortsætter med at læse. Og det gør vi.

“Støj og fortielser” er virkelig velskrevet – det er ærlighed og hjerteblod i den mest rendyrkede form. Det er ikke en biografi, men Hans Pilgaards beretning om livet, kærlighed, lykke, barndom, ensomhed, dæmoner og den evige jagt på et sted at høre til. Om kampen for at kunne og turde sige alting højt – uanset prisen – og om venskaber så stærke, at de fleste må misunde det stærke netværk der rummer og omkranser ham. Om skyld og skam og om at møde alvorlig sygdom.

Hans Pilgaard er ikke offer, men menneske som alle andre – på godt og ondt. Der er ingen “like-hunter” gemt i bogen, det er “take it or leave it” i ret modige skriversko.

Kender man bare en smule til Hans Pilgaard, kan det næppe overraske, at Bruce Springsteen fylder en del i bogen. I en skøn sammenblanding af smukke beskrivelser af eksempelvis livet med farmor og farfar (hvor man næste kan dufte deres lille tobaksforretning) og om at finde en helt i sin far. Beskrivelser fra barndommen så tydelige, at det næsten føles som om man selv har mødt den ranke luftkaptajn.

I 2016 har jeg læst en del bøger – men med “Støj og fortielser” fik jeg unægteligt mere end jeg havde regnet med – også vigtige ting og ord, som man kan tage med sig videre. Således var det også en huskekage til ikke ret langt tilbage i tiden, hvor homoseksualitet var en diagnose og hiv betragtet som bøssernes straf. #tænkdethavdejegnæstenglemt

I skrivende stund trænger rigtig mange ord sig på om denne bog, men for læseoplevelsens skyld vil jeg blot sammefatte det til en stor opfordring om at føje bogen til din læseliste i 2017.

En bog til hjerte, sind, mave og kleenex

Rigtig godt nytår Hans Pilgaard og husk:

Man bliver først et helt menneske, når man har prøvet at gå i stykker