Et rigtigt liv

Anmeldereksemplar fra Forlaget Gyldendal ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️(5/6) “Et rigtigt liv” af Katrine Marie Guldager, 285 sider, udgivet 29. maj 2019.

Fra bagsideteksten: Filip er ikke sikker på særlig meget her i livet, men én ting ved han: Han vil ikke ende som sine forældre.

Efter nogle år på kostskole, begynder han at studere jura. Han får hurtigt et godt netværk blandt de unge overklassejurister i 80’ernes København, og verden står åben. Men noget, hans farmor engang sagde, spøger i ham: Arbejde er ikke det vigtigste i livet, det vigtigste valg, man nogensinde kommer til at træffe, er, hvem man gifter sig med. Men hvordan ved man, om man vælger rigtigt?

I skrivende stund er jeg og min familie beriget med en lille labradorhvalp på 11 uger. Et måltid fortærer den begejstret på et øjeblik, men at fordøje selve indholdet, tager dens lille krop noget længere tid. På samme måde forholder det sig med “Et rigtigt liv”, hvor Katrine Marie Guldager endnu en gang tager os med over et helt liv på under 300 sider.

Ved første øjekast en letlæst litterær snack, forklædt som en popsang af Nik & Jay, om det fede liv på Strandvejen med penge, sprut, damer og alle muligheder åbne. Men overfladen er kun overflade.

For i “Et rigtigt liv” er læseren førstehåndsvidne til Filips liv, hvor dét – som til en start udgør et lillebitte hul i hans mave, langsomt men sikkert, vokser sig større og større til en gabende tomhed forplantet i såvel krop som sjæl. Det er en fortælling om at tabe sig selv af syne i bestræbelsen på at gøre det rigtige, uden at gøre sig bevidst, at man måske kun handler efter det der er rigtigt for andre. Om svigt af dimensioner, hvor den insisterende higen efter fars anerkendelse, kun øger den menneskelige afstand de to imellem og gør fortroligheden ikke eksisterende.

Det er nærmest umuligt at læse denne roman uden på noget tidspunkt at føle sig enten spejlet eller en smule truffet, imens man igen bekræftes i, at ja – “livet skal forstås baglæns, men leves forlæns”. Dermed læner denne roman sig i læseoplevelsen op af Guldagers “En uskyldig familie” fra 2017, som man heller ikke må snyde sig selv for.

Med “Et rigtigt liv” har Katrine Marie Guldager således atter – og i vanlig Guldagersk stil, begået en særdeles velskrevet, vedkommende og relevant roman, som opfordrer til både eftertanke og refleksion. Ikke mindst i en tid med hang til overflade og instagramfiltre. “Et rigtigt liv” skildrer i særdeleshed livet med alt dets tvivl, og den ulige kamp det er, når man helst så, at alt gik ad en lige vej. Men måske er der alligevel håb for os.



Separator image Posted in Romaner.