Thomas Korsgaard bind 1 & 2 – gæsteanmeldelse

For nyligt købte jeg Thomas Korsgaards to bøger i gave til min mand, som tydeligt havde givet udtryk for, at han virkelig gerne ville læse dem begge. I anledning af “Fars dag” – opfordrerede jeg således også #hrbogfriisen til at gæsteanmelde begge titler. Efter kort overvejelse, tog han imod udfordringen.

bogfriisen – Fyn den 5. juni 2018

“Hvis der skulle komme et menneske forbi” og “En dag vil vi grine af det” af Thomas Korsgaard, udgivet på Lindhardt og Ringhof i henholdsvis februar 2017 og maj 2018

“Hvis der skulle komme et menneske forbi” og “En dag vil vi grine af det” er to selvstændige romaner om teenagedrengen Tue, som vokser op på landet i det midtjyske – og lige dér stopper idyllen så! 

Der er Tue, Far Lars, Mor Lonny, Farbror Chresten, PapMorfar O.P. og en lang række andre personligheder, bundet sammen af et altoverskyggende fravær af ressourcer – især de menneskelige! Læg dertil den orange lastbil, der benyttes til persontransport i familien og gang med 1 styk rebelsk skeløjet skoleveninde – så er grundrammerne lagt for det kaos Tue skal navigere i, samtidigt med alle hans egne teenage-relaterede udfordringer! 

Historier så groteske, at jeg tænkte “nåhja – det er jo også mange år siden” indtil jeg sansede, at de faktisk foregår i forfatterens eget tidsvindue – og at han er født i 1995

Historier så stærke, at man selv får trang til sætte neglene i:

“Jeg ved det godt, jeg ved det. Jeg indrømmer det! Så behøver vi ikke snakke mere om det, vel? “

Stop nu med at græde”, sagde hun, men jeg kunne ikke holde op. Kradsemærkerne i min hud gjorde det nemmere at holde ud. Jeg måtte kun tænke på kradsemærkerne, og at jeg kunne lave nogle nye.” (Uddrag fra “En dag vil vi grine af det”)

..og samtidig ligefremme historier, hvor Thomas Korsgaard elegant fletter den loyalitet ind, børn har til deres forældre, uanset hvor meget de svigter: 

Skal den skide labrador ikke snart kastreres?” spurgte min mor

Den skal ikke kastreres, er du tovlig da?” “Vi har ikke råd til at have dem, de æder og æder” “Vi kan jo sælge hvalpene” 

“Vi kan da ikke sælg fem kryds uden stamtavle” 

“Jo” sagde min far. Min mor rystede på hovedet, men jeg troede på min far. Han kunne få det meste til at ske. (Uddrag fra “Hvis der skulle komme et menneske forbi”)

Beskrivelserne er intense og emmer af menneskeligt forfald ; en far der truer med at hænge sig, når han løber tør for argumenter og tørre tæsk, en depressiv mor, som ikke møder nogen opbakning i den øvrige familie og en stramtandet, dominerende farmor af den helt gamle skole.

Der bliver sat så tyk en streg under begrebet “social arv” at Korsgaard selv må have været der! – samtidigt formår han at dosere mængderne af positive egenskaber hos personerne, så man sjældent tvivler på at bogen er skrevet i kærlighed, ikke had.

Ret hurtigt i første bog fattede jeg en grundlæggende sympati for hovedpersonen – og var med ham i hans altomsluttende ensomhed, hans kampe og hans små sejre. Vi forfaldt ikke til klynk, men kæmpede videre uden at glemme, hvad vi kom fra. Thomas Korsgård skriver så medrivende at vi smeltede sammen!

Bøgerne er letlæste, de to gange godt 300 sider krævede ikke mange stille læsestunder før de var slugt! Et enkelt, måske redaktionelt, “men” er de mange dialoger i bøgerne hvor jeg undertiden tabte tråden i hvem der var afsender og defor måtte springe tilbage i teksten for at kunne få det placeret! Bøgerne kan sagtens læses hver for sig, men jeg kan kun anbefale at man læser dem begge (i kronologisk rækkefølge)… for man snyder absolut sig selv for Korsgårds skrivekunst, hvis man nøjes med den ene!!

Klasse Korsgaard!

Separator image Posted in Romaner.