Svækling

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (5/6) “Svækling” af Michael Enggaard, udgivet 22. september 2017, 304 sider.

Når Frank ikke holder sig varm hos konen til en gammel bekendt, fordriver han tiden på sit autoværksted med makkeren Svend. Eneste rigtige peak i Franks liv har hidtil været en boksekarriere som ung, der på sin vis stadig hjemsøger ham.

Faren Gerhard udgør Franks familie og han holder passioneret og nostalgisk fast i den bokseverden, som Frank forlængst har forladt. Dermed er grundlaget for et nært forhold smuldret.

Ellen er hjemmesygeplejerske på Vesterbro og dygtig til sit job. Livet har hun dog aldrig rigtigt fået greb om. Da Gerhard kommer svært til skade på sin arbejdsplads og samtidig ufrivilligt fører en gæld videre til Frank – tvinges deres verdener sammen. Trods startvanskeligheder – øjnes de en chance for at rydde op og at turde. Sammen og hver for sig.

“Svækling” af Michael Enggaard ligner ikke umiddelbart noget andet jeg har læst de sidste par år. Hurtigt bemærker man bogens nærmest nørdede tilgang til en bokseverden, som måske vil ligge de fleste kvindelige læsere fjernt – og undertegnede mærkede også en smule forbehold.

Dermed er det værste sagt om denne udgivelse.

 “Svækling” er en både varm og humoristisk roman om rigtige mennesker, rigtige dilemmaer, traumer og fortielser. Det er fortællingen om al den tid man kan spilde af gud ved, hvilke grunde – men også fortællingen om, at det aldrig er for sent at gribe livet. Aldrig for sent at blive modig.

Michael Enggaard har her begået en autentisk roman, som leverer en både rar og varm læseoplevelse. Følelsen af “tidslomme” ligger lige for, og i læserens bevidsthed behøver historien ikke nødvendigvis at foregå lige i dag. Bogen har et roligt tempo og en respekt for karaktererne som gør, at både Frank, Ellen og Gerhard m.fl. kunne være folk vi kender eller kan møde på gaden. Alle har vi en historie – og det skildrer Enggaard virkelig fint.

Der er intet højtragende over “Svækling” og titlen er i sig selv er en selvmodsigelse af læseoplevelsen. Det er lethed, dybde, eftertanke og højlydte grin i skøn forening. Og inderlig glæde, når eksempelvis Ellen har medgang på det Kongelige.

En bog jeg er virkelig glad for at have læst.

 

Separator image Posted in Romaner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *