Fra min faders skygge

Politikens Forlag ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (6/6)

“Fra min faders skygge”, Sebastian Klein i samarbejde med Danni Travn, 302 sider, udgivet oktober 2016.

I forrige uge læste jeg “Fra min faders skygge” som udkom på Politikens Forlag i slutningen af oktober. Det er i samarbejde med Danni Travn – Sebastian Kleins fortælling om livet som enebarn i det kreative og kunstneriske hjem hos Jesper og Lykke…

Allerede inden den faktiske udgivelse, fik Sebastian Klein en hård medfart i den kulørte presse, som blandt andet betvivlede hans motiver for og hans ret til at udstille sin far, Jesper Klein, i en bog.

“Problemet er bare, at der intet er at komme efter”

“Fra min faders skygge” er en ærlig og til tider barsk førstehåndsfortælling om livet i en sammentømret trekløverfamilie bestående af Jesper, Lykke og lille “Bastian”. En fortælling om en barndom i tryghed, succes, farver, kreativitet og musik – iblandet modgang og lidt skygge. Om teatralske opgør i et temperamentfyldt ægteskab og om kontrasterne i en stor mands personlighed.

“Om livet som rutchebane og om at blive sin egen person”

Men mest og altoverskyggende er det Sebastians Kleins utroligt kærlige portræt af sin far, pakket ind i usvækket stolthed og respekt. Bogen er ærlighed og alvor i begavet forening – naturligvis ikke uden humor og mange anekdoter.

Første del af bogen er nærmest en opremsning af den ene Jesper Klein succes efter den anden. Som læser fik jeg flere flashbacks til barndommen. Eksempelvis blev et hukommelsesplaster flået af ved første omtale af “Kalle Kodreng” – som jeg selv ejede en tyndslidt kassettebåndsudgave af.  (Kalle Kodreng – et hørespil af Jesper Klein)

r-6690686-1424710766-5257-jpeg

 

 

 

 

 

Når jeg anmelder en bog – nedfælder jeg som regel mine ord og tanker umiddelbart efter jeg har læst sidste side. Det fungerer godt for mig.

I dette tilfælde var det bare ikke muligt.

Måske skyldtes det genkendelsen i at være enebarn – ikke mindst under forældres sygdom og kriser – men især bogens sidste halvdel bevægede mig dybt og blev læst med stille tårer på begge kinder. Det er nemlig også en smuk fortælling om stor kærlighed og beundring for sine forældre – kombineret med erkendelsen af og et ønske om selv at ville håndtere livet med et andet udgangspunkt. Om at sortere i livets rygsæk, om at tage det bedste med sig og om at blive et helt og voksent menneske.

“Om at føle man har haft en god og tryg barndom – og alligevel blive mønsterbryder”

“Fra min faders skygge” sad i kroppen i flere dage og derfor faldt det mig svært at skrive om den her. Jeg følte måske, at jeg burde dele lidt af mine tanker om bogen med Sebastian Klein først – hvis det overhovedet lod sig gøre. Det gjorde det på BogForum i lørdags.

img_1454

For nok rummer bogen dybt personlige ting om såvel Jesper Klein, som om hans kone Lykke Nielsen, men hvis Sebastian Klein i denne bog udstiller nogen, så er det sig selv.

Ikke mindst i beskrivelsen af hans egen indlæggelse på psykiatrisk afdeling i 2014, hvor han blev ramt af stress, angst og depression. Det er så modige ord om et emne, der netop ikke fortjener tabuisering – tværtimod. Vi kan alle få en nedsmeltning – uanset hvor velfunderede vi føler os. Det er ikke et tegn på svaghed – måske snarere et tegn på, at vi har været stærke for længe.

En fantastisk bog uden spor af ynk eller offerrolle, men derimod en masse liv – helt uden filter.

I usvækket begejstring og eftertænksomhed – tak for læseoplevelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *