Turbine ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (6/6)

“LAND I DATID”, Jesper Bugge Kold, 336 sider, udgivet april 2016

Forud for min fødselsdag i april, delte jeg dette års bogønsker på instagram. Et par dage efter min faktiske fødselsdag, opdagede min mand en pakke i vores carport. Stor var min glæde og overraskelse, da pakken viste sig at indeholde “Land i datid” samt et kort med følgende tekst:

Tillykke med fødselsdagen. Turbine.

Det er da sociale medier, når det er bedst.

“Land i datid”

Andreas er resultatet af en flirt, som hans danske mor Elisabeth havde med den østtyske Peter Körber på et kommunistisk partiskoleophold i midthalvfjerdsernes DDR. Efterfølgende rejste Elisabeth hjem til Danmark og fandt sammen med Thorkild. Således blev Peter Körber aldrig en del af den lille familie, selvom Andreas som barn fik fortalt, at han havde en biologisk far i DDR.

I 2006 er Andreas 30 år og har det svært. Han er blevet forladt af sin kæreste og færdiggørelsen af hans universitetspeciale kan næppe trækkes ret meget længere. Alligevel viser sig pludseligt den mest legale overspringshandling af alle, da de tyske myndigheder kontakter Andreas; hans biologiske far er blevet myrdet!

Som nærmeste pårørende rejser Andreas til Berlin for første gang i sit liv. Dels for at begrave den far han aldrig har kendt – og dels for at blive klogere på den mand, som har fyldt så meget i Andreas´ hoved siden han var barn. Det bliver et puslespil med umulige og skjulte brikker.

Land i datid er en fantastisk velskrevet historie. Den er hurtigt læst – også fordi den er svær at lægge fra sig, men bogen har på ingen måde travlt – og det i ordets mest positive forstand.

I begyndelsen kan der være lidt mange navne at holde styr på og vi følger på skift Andreas´ historie og hans far Peters (iblandt andre). Men hvert kapitel starter så fint med et navn på en af hovedpersonerne i historien, således man aldrig er i tvivl om, hvem man følger i det givne kapitel og ej heller i hvilket år. Dette gør, at historien er i konstant flow.

Land i datid er en fortælling om DDR, om Stasi, om tilværelsen i konstant overvågning og om livsvilkår man som menneske nok ikke kan sætte sig 100% ind i – med mindre man har oplevet det på egen krop. Flere gange løb det mig koldt ned ad ryggen og jeg gøs ved bevidstheden om, at Stasis virke har domineret menneskers skæbner ikke ret langt fra Danmark – og dét for faktisk ikke så mange år siden. Det er også en fortælling om løsrivelse og om at tage ansvar for sit eget liv. Om at blive hel – på trods og fordi.

Da muren faldt i 1989 var jeg 16 år. Jeg husker kun alle glædesscenerne på tv, at jeg kom op i emnet til eksamen i mundtlig engelsk og at jeg scorede et vildt 13-tal. Ordet der gik igen og igen var: “Genforeningen”.

Med læsningen af Land i datid er jeg bragt helt tilbage til den tid – endda længere. Nu med voksne øjne, tankevækkelse og følelsen af, at denne bog bør alle i min aldersgruppe læse. Land i datid er en vigtig del af den fortælling, som ihvertfald for min årgangs vedkommende, druknede i begejstringen over murens fald. Jo mere viden – jo mere forståelse.

Man forenede ikke bare – men trak identiteten væk under et folk, som ikke kendte til, magtede eller vovede andet end livet under kommunistisk regime. Med Stasis konstante ånde i nakken.

Måske er det alligevel ikke så svært at forestille sig, at mange havde svært ved at se “Genforeningen” som en redning.

Jesper Bugge Kold har min største respekt for denne bog, som må have krævet et vanvittigt grundigt research-arbejde, hvor der ikke har været plads til sjusk. Det er en af de mest troværdige og forståelsesmæssigt størst berigende bøger jeg har læst. Det kan givetvis skyldes, at jeg selv har skøjtet let henover emnet siden “Genforeningen” i forvisning og naiv tro på, at nu var alt godt.

Land i datid efterlader mig med et stort ønske om i snarlig fremtid at besøge Berlin for første gang – og om at læse mere tysk historie.

For pokker da, Jesper Bugge Kold.

BRAVO !!!