Seks år

Indimellem sker det, at man bare glæder sig ekstra meget til en bogudgivelse. Det var tilfældet for mig med Harlan Cobens “Seks år”; jeg har glædet mig helt vanvittigt meget og gik op i limningen over, at leveringen af bogen til min postkasse var forsinket.

I min sommerferie læste jeg Cobens krimi “Savner dig” som var både intens og rigtig godt skrevet – så ja, forventningerne var høje.

Jake Fischer er universitetsprofessor. Seks år tidligere bryder hans livs kærlighed, Natalie, pludselig med ham for at gifte sig med sin ex-kæreste. Til brylluppet får hun Jake til at love, at han vil lade hende og manden være i fred. Dette løfte holder Jake. I seks år.

Da Jake ser mandens dødsannonce i avisen, beslutter han sig for at deltage i begravelsen. Men enken er ikke Natalie og Jakes desperate søgen efter hende, tager sin begyndelse.

Bogen fængede mig fra starten – men jeg ønskede også virkelig, at den skulle være fantastisk. Desværre fik jeg hurtigt en følelse af et lettere sindssygt og uigennemsigtigt scenarie, som trak mig tilbage til filmen “Den sjette sans” med Bruce Willis og jeg forventede næsten, at virkeligheden skulle vise at være, at Jake faktisk var død – eller at det hele reelt var noget han drømte. Man møder ganske enkelt for mange lukkede døre og ekstreme hændelser i Jakes søgen på Natalie.

At man skal læse mere end 190 sider (i en bog på i alt 300) før der endelig kommer lidt afklaring på, hvad det hele i grunden drejer sig om – er faktisk irriterende – og karaktereren Jakes “forvandling” over de få dage bliver en anelse utroværdig. “Fra eftertænksom og føle-føle jeg-fortæller – til (anti)superhelt med dødelige hænder.

I slutningen og den endelige afklaring, får fortællingen simpelthen for travlt; “Åh hvor dramatisk – åh hvor (u)lykkeligt”. Slut

Jeg anbefaler stadig Harlan Cobens “Savner dig” – men “Seks år” kan ikke overgå forventningerne. Desværre.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *